Ansøgningsportalen

Når du søger støtte hos Den vestdanske Filmpulje skal det ske gennem vores ansøgningsportal. Vi modtager ikke ansøgninger på mail eller papir.

Ansøgningsportalen vil som hovedregel være åben for at modtage ansøgninger 14 dage op til en ansøgningsfrist. Når ansøgningsfristen udløber, lukker adgangen til puljen i ansøgningsportalen automatisk.

Adgang og sikkerhed
Du får adgang til ansøgningsportalen ved at logge ind med medarbejdersignatur, som er tilknyttet virksomhedens CVR-nr.

Du skal gennem virksomheden have adgang til en digital medarbejdersignatur, som kan bestilles her.

Det angivne CVR-nr. og ansøgerens navn vil blive verificeret i forhold til det nationale register for CVR-oplysninger.

Vejledning til ansøgningsskemaet i portalen
Det er en god idé at du orienterer dig i ansøgningsskemaet, inden du opretter en ansøgning i portalen.

Med denne pdf af ansøgningsskemaet, kan du danne dig et overblik over de oplysninger og dokumenter, du skal forberede. Skemaet indeholder en vejledning og information om, hvordan du udfylder, gemmer og navigerer i ansøgningsportalen.

Ansøgningen består af stamdata, projektoplysninger og en række bilag. Hvilke bilag afhænger af, hvad du søger støtte til.

  • Alle bilag skal uploades om pdf-filer.
  • Alle bilag skal navngives som anført i bilagslisten.
  • Det er en god idé at udarbejde og navngive bilagene inden du ansøger i portalen.

Ved skrivefelter er der et max. antal anslag. Du kan se antal anslag, du har brugt under feltet. Vær opmærksom på at linjeskift, bullets og lignende kan snyde i forhold til det oplyste forbrug af anslag.

Oplysningerne gemmes, når du vælger NÆSTE nederst på siden. Gør du ikke det, vil det du har skrevet i felterne på den aktuelle side gå tabt. Hvis du ikke kommer videre til næste side, er det fordi, at der er fejl og/eller mangler i din ansøgning. Dette vil være oplistet øverst på ansøgningens aktuelle side.

Du kan udfylde din ansøgning over flere dage ved at gå ud og ind i ansøgningen direkte på ansøgningsportalen.

Når din ansøgning er færdig, vælger du SEND. Vær opmærksom på, at du skal overholde ansøgningsfristen. Ellers vil din ansøgning blive afvist.

Ansøgningsprocedure
Når vi har modtaget din ansøgning, kan du ikke længere redigere i ansøgningen.

Herefter vil proceduren være følgende:

  1. Du vil modtage en bekræftelse på e-mail med oplysning om sagsnr. og forventet dato for det endelige svar
  2. Vi vil kontakte dig, hvis vi har brug for yderligere oplysninger. I den forbindelse kan vi vælge at åbne ansøgningen for dig i Ansøgningsportalen, så du kan tilføje yderligere tekst/filer
  3. Svar på ansøgningen vil blive fremsendt på e-mail, hvor afgørelsen er vedhæftet som PDF-fil.

Link til ansøgningsportalen.
Link til vejledning om bilagsliste.

Læse mere om behandling af ansøgninger.
Den Vestdanske Filmpuljes vilkår for støtte.