Afspil video

Mugge og Vejfesten

‘Mugge & Vejfesten’ er en animationsfilm for hele familien skabt af WulffMorgenthaler.

‘Mugge & Vejfesten’ er en komedie om Mugge, verdens lykkeligste dreng. Han bor sammen med sine forældre på en idyllisk og helt almindelig dansk villavej befolket med skæve typer som opfinderen Henrik Skovlykke, femlingerne Allan, Allan, Allan, Allan og Allan, kattedamerne Tove og Karen, et par nonner, der altid går rundt på stylter og ikke mindst Weirdoen fra Nakskov.

Mugges lykke slutter brat, da den glade knægt opdager, at hans mor er blevet forelsket i den uimodståelige crossfit-træner Pierre og nu forlader Mugge og hans far. Det kan Mugge overhovedet ikke acceptere. Han beslutter sig for at gøre alt hvad han kan, for at bringe sine forældre sammen igen – og det skal foregå ved den store årlige vejfest. Så sker det, der bare ikke må ske: vejfesten aflyses. Alt håb synes ude, men Mugge kan ikke holdes nede, og sammen med sin veninde Sofia lægger han en plan.

Facts

Mikael Wullf, Anders Morgenthaler
Zentropa Entertainments, New Creations
Julie Lind-Holm, Jonas Bagger
26. september 2019