Skip to content
Play Video

Ser du månen, Daniel

I Ser du månen, Daniel fortælles den uforglemmelige og sindsoprivende historie om en af de mest spektakulære kidnapningssager i nyere tid.

Hovedpersonen er den unge danske freelancefotograf Daniel Rye, der sad 398 dage som gidsel hos terrororganisationen Islamisk Stat i Syrien sammen med 23 andre udlændinge, heriblandt den amerikanske journalist James Foley, som siden blev henrettet foran hele verden.

Vi følger livet i fangeskab og den stadigt mere desperate familie derhjemme. Gennem Daniels historie giver filmen et enestående indblik i, hvordan mennesker overlever tortur, skaber venskaber og bevarer håbet under ekstreme forhold. Og den skildrer, hvordan familien håndterer frygten for, at deres søn aldrig kommer hjem, og de nervepirrende løsesumsforhandlinger mellem den danske gidselforhandler Arthur og Islamisk Stat.

Daniel Rye er indtil videre det sidste gidsel, der har forladt ISIS’ fangenskab i live.

Filmens tilknytning til Aarhus og Østjylland er stor. Ud over at en stor del af optagelserne foregår i Jylland med base i Aarhus, er hovedrolleindehaver Esben Smed fra egnen – oprindeligt fra Odder og bor nu i Aarhus – og også den virkelige Daniel Rye bor i Aarhus. Desuden er Deluca Film, som holder til i Filmby Aarhus, co-producer på filmen.

Foto fra Toolbox Film

Facts

Niels Arden Oplev, Anders W. Berthelsen (co-instruktør)
Toolbox Film i co-produktion med Deluca Film
Morten Kaufmann & Signe Leick Jensen
2019
135 min.
Den Vestdanske Filmpulje

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Få beskeder om ansøgningsrunder, calls, nyheder, events og meget andet.