En række hverdagsscenarier udfolder sig synkront i, hvad der virker som en helt almindelig nat: Et ungt frustreret par er på vej hjem fra byen, tre venner fejrer fødselsdag på et diskotek, en ung mand kommer fuld hjem til sin kæreste, en ung kvinde er blevet hjemme og chatter med en fyr på Facebook, et forældrepar lægger deres børn i seng. Kun lyden af sirener og brag forstyrrer dem. Til slut bevæger en politimand sig ind på diskoteket. Der er dog intet, der kan forberede ham på det syn, der møder ham derinde.