Skip to content

Livet Efter Døden

LIVET EFTER DØDEN er en unik dokumentarfilm om nærdødsoplevelser. Hovedkarakteren Mette Larsen er ikke som de fleste mennesker. Hun tror nemlig ikke på et liv efter døden – hun VED, der er et liv efter døden. For hun har været der. Som 14-årig dør Mette kortvarigt af meningitis, og i den forbindelse får hun et ekstraordinært blik ind i, hvad hun er overbevist om er “efterlivet”.

Undervejs i dokumentaren møder Mette for første gang tre andre, som også har haft en nærdødsoplevelse. Det er et møde, som for dem alle har stor betydning, og deres samtaler omkring deres oplevelse af døden giver kuldegysninger og samklang.

I mange år har Mette været frustreret over ikke at kunne vise sin nærdødsoplevelse til sine nærmeste. Gennem dokumentaren får Mette mulighed for at genskabe sin nærdødsoplevelse i samarbejde med en VR-kunstner. Med støtte fra Den Vestdanske Filmpulje er VR-oplevelsen lavet i Viborg med VR-kunstner Mikkel Battefeld og Tonefabrikken i Aarhus har stået for sounddesing. LIVET EFTER DØDEN er den første danske dokumentar, der er lavet med Dolby Atmos lyd, og der er lagt stor vægt på det kunstneriske udtryk gennem både en poetisk og musikalsk storslåethed.

Facts

Theis Mølstrøm Christensen
Breidablik Film
Andrea Lund
2022
Den Vestdanske Filmpulje

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Få beskeder om ansøgningsrunder, calls, nyheder, events og meget andet.