Anders Klarlund er instruktør på KLIENTEN, som er en intens, dansk thriller om den erfarne og velrenommerede psykolog, Susanne, der tager imod dagens sidste klient, Mark.
Susanne forventer et møde som så mange andre, men da det viser sig, at Mark er en eftersøgt seriemorder, indser Susanne, at den næste time vil ændre hendes liv for evigt. Mark forlanger nemlig, at Susanne skal kurere ham, ellers bliver hun hans næste offer. For hvert sandkorn, der løber gennem timeglasset, strammes grebet, og et intenst kapløb med døden sætter i gang.
Manuskriptet er skrevet af A.J. Kazinski (Anders Klarlund og Jacob Weinreich), som står bag adskillelige internationale bestsellerromaner og tv-serier som HVIDE SANDE og THE LAST GOOD MAN. KLIENTEN er produceret af Deluca Film med støtte fra Den Vestdanske Filmpulje.