Skip to content
Play Video

Kærestesorger

I ‘Kærestesorger’ følger vi en håndfuld unge igennem deres gymnasietid i starten af 1960’erne på Viborg Katedralskole.
Omdrejningspunktet er Jonas og Agnete, der i begyndelsen af historien bliver kærester. Jonas er den charmerende og begavede dreng, der er vellidt af alle på skolen, både kammerater og lærere, men som ikke er videre arbejdsom i skolen. Agnete, derimod, er en akademisk ambitiøs og meget begavet pige, men endnu ikke særlig moden i livets andre forhold og plaget af et anspændt forhold til sin familie. Omkring dem finder vi deres venner; Toke, Birger og Liselotte, der alle på en eller anden måde vikles ind i Jonas´ og Agnetes omskiftelige forhold. Filmen skildrer deres tre år i gymnasiet med alt hvad det indebærer af venskab, forelskelse, jalousi og svigt.
Filmen er optaget over 3 år for at følge de unge skuespilleres faktiske fysiologiske udvikling.

Facts

Nils Malmros
Nordisk Film A/S
Thomas Heinesen
2009
121 min.
Den Vestdanske Filmpulje

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Få beskeder om ansøgningsrunder, calls, nyheder, events og meget andet.