Skip to content
Play Video

Jægerbørn

JÆGERBØRN giver et fascinerende indblik i en helt særlig verden, hvor eleverne på en østjysk efterskole bærer våben i undervisningen, og hvor jagten er afgørende for fællesskabet og lige så naturligt er en del af drengenes stræben mod at blive mænd. Det som andre teenagere finder i fodbold, musik og Instagram, det finder eleverne på efterskolen i haglgeværer, jagthunde og den vilde natur.

Solen er endnu ikke stået op. Alligevel sidder en gruppe teenagere på lur i et buskads for at overraske forbiflyvende gæs. Når de går på jagt sammen handler det umiddelbart mest om, hvad der bliver skudt, og hvem der skyder det. Men under de mange lag af camouflagetøj og lange underbukser gemmer der sig også tre efterskoledrenge midt i teenagealderen.

JÆGERBØRN er en af fire korte dokumentarfilm, der er blevet til under Den Vestdanske Filmpuljes initiativ VESTDOKS. Under VESTDOKS har Filmpuljen ladet dokumentarister og selskaber fortælle om fællesskaber og støttet fire korte, kreative dokumentarfilm med tilknytning til Filmpuljens område. Alle dokumentarer centrerer sig om børn, unge og deres vidt forskellige fællesskaber.

Facts

Andreas Thaulow
GotFat Productions
Emil Johnsen
2021

Filmplakater

Den Vestdanske Filmpulje

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Få beskeder om ansøgningsrunder, calls, nyheder, events og meget andet.