HAVFOLKET KALDER MØRKNET VAND er et virtual reality-værk og et sanseligt møde med en forførende og foruroligende natur. Værket tager afsæt i en nordisk mytologisk fortælling om havfolket, der lokkede fiskere og længselsfulde sjæle til havs.
Værket tager sin start på strandbredden i Vorupør i Thy, hvorfra brugeren i værket bevæger sig mod havets bund.
HAVFOLKET KALDER MØRKNET VAND er produceret i samarbejde med det Viborg-baserede selskab Midtjysk 3D Service.