Skip to content
Still fra Enock – Kamp & Kærlighed. Foto: André Hansen

Enock – Kamp & Kærlighed

ENOCK – KAMP & KÆRLIGHED, en medrivende og intens dokumentarfilm instrueret af Mikkel Keldorf.

Bokseeksperterne har udråbt Enock Mwandila Poulsen til at være Danmarks næste store boksehåb, og det dansk-zambianske talent blev allerede tidligt i sin karriere spået en stor fremtid. Ubesejret kæmper han sig hele vejen til Europamesterskaberne, men lige som det store gennembrud står for døren, sætter en alvorlig knæskade stjernebokserens karriere på pause på ubestemt tid. Frarøvet muligheden for at gøre det, han elsker mest, bliver det gradvist sværere for Enock at holde motivationen oppe, og den ellers så dedikerede bokser ender i dyb krise.

ENOCK – KAMP & KÆRLIGHED er en dragende fortælling om en elitesportsmands kamp for at opnå sin drøm om at blive den største – og hans opdagelse af, at selv den stærkeste kriger ikke kan kæmpe alene. Dokumentarfilmen er produceret af det aarhusianske produktionsselskab New Tales.

Facts

Mikkel Keldorf
New Tales
Mette Mikkelsen
2023

Filmplakater

Den Vestdanske Filmpulje

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Få beskeder om ansøgningsrunder, calls, nyheder, events og meget andet.