Skip to content

Viborg Animation Festival 2022: Film, tv, spil og kunst i verdensklasse

Under Viborg Animation Festival (VAF) 2022 er der endnu engang mulighed for at opleve animationsfilm, spil og kunst i verdensklasse under temaet All Things Animated leveret af både danske og internationale højt anerkendte animatorer og kunstnere. Udover at tilbyde et stort og underholdende film- og eventprogram, er VAF også showcase for en spændende og ekspanderende visuel branche, hvor kun fantasien sætter grænser.

ANIDOX:VR. Foto: Viborg Animation Festival

Viborg Animation Festival (VAF) løber af stablen den 26. september til 2. oktober 2022 i Viborg. Vi har samlet en række top-events under VAF 2022, der fokuserer på film, tv, serier og spil for professionelle:

C-MIF

29. september, 09.00-15.30, Arsenalet, Viborg
Creative Media Industry Forum (CMIF) er et årligt branchemøde for animationsproducere med fokus på indholdsproduktion og markedstendenser samt networking og erfaringsudveksling. Konferencen fokuserer i 2022 på indhold til streamingtjenester og planlægges i samarbejde med Animation Denmark. Speakers i år er:

  • Phil Rynda, tidligere Head of Netflix Animation: The Power of IP
  • Felicia Jackson, festivaldirektør THIS og Aarhus Series: Young Adult Audiences
  • Julie Lind-Holm Hansen, Editor for børneanimation ved DR: DR Animation Strategy

What’s cooking in DK?

1. oktober, 12.30-14.30, Nordisk Film Fotorama, Viborg
“What’s cooking in DK?” er et tilbagevendende program med fokus på dansk animation på VAF. I år tager VAF pulsen på dansk animerede tv-serier, hvor du kan få et særligt indblik i hvilken udvikling og succeser, der ligger gemt i danske animerede tv-serieproduktioner. På programmet er:

  • Kender du hende? – Copenhagen Bombay, Karla Von Bengtson
  • Team Nuggets – Sparre Productions, Irene Sparre
  • Hunden Ib – Minicosmos, Henrik Danstrup Holst
  • Hullet i Hækken – Esben Toft Jakobsen, Petter Lindblad & Mette Ilene

Fra Filmværkstedet Open Workshop præsenteres følgende projekter:

  • Esse & Rolf – Katrine Glenhammer
  • Aisha and old man Arthur – Niels Andersen
  • Rille & Julia – Jonas Hjolman
  • The legend of the great skull – Lamberto Anderloni & Maria Kruse Gaardbo

ANIDOX:VR

29. september, 13.00-18.30, Galleri NB, Viborg
ANIDOX:VR er et kreativt projekt for professionelle til udvikling, produktion og udstilling af animerede dokumentaristiske VR-oplevelser. Under VAF hylder ANIDOX:VR de virkelige historier og udforsker historiefortælling gennem Virtual Reality. ANIDOX:VR byder på seminar, pitch sessions, networking samt udstilling af de 5 udvalgte VR-oplevelser til ANIDOX:VR Award. Årets paneldeltagere er:

  • Simon Løvind (DK)
  • Mathieu Gayet (FR)
  • Klara Grunning (SE)

Der er mulighed for at møde kunstnere bag de udstillede ANIDOX:VR Award værker på Galleri NB:

  • David Adler (DK)
  • Pedro Harras (UK)
  • Ben Andrews (AU)
  • Emma Roberts (AU)

CAVE

29.-30. september, 10.00-16.00, Nordisk Film Fotorama, Viborg
Til CAVE kan du opleve nogle af verdens bedste concept artists og visual explorers, når de viser live-demonstrationer, fortæller om deres metoder og hvordan de arbejder med kreativitet. CAVE er et event over to dage, hvor du får mulighed for at netværke med andre concept artists og opleve nogle af skaberne bag illustrationer for The Last of Us, Total War: Warhammer, MARV, Eternals og mange flere. Speakers ved CAVE:

  • Markus Lentz (DE)
  • Andreas Husballe (DK)
  • Shaddy Safadi (US)
  • Maarten Hermans (BE)
  • Jort van Welbergen (NL)
  • Jeppe Mygh (DK)

Unreal Engine Workshop

Animation: 26.-27. september, 09.00-13.00, The Animation Workshop, Viborg
Games: 29.-30. september, 09.00-13.00, The Animation Workshop, Viborg

Under VAF kan du deltage i en to-dages workshop, der giver dig grundlæggende kendskab til Unreal Engine til enten spil- eller filmproduktion. Sammen med EPIC Games kan VAF tilbyde en gratis workshop for professionelle, hvor du får skabt en prototype af et skydespil eller din helt egen shot sequence. Du bliver guidet i brugen af forskellige værktøjer som f.eks. belysning, rendering og navigation.

Tilmeld dig Unreal Engine workshop ved at skrive til roja@via.dk.

Meat Up!

29. september, 18.30-21.00, Tinghallen, Viborg
Meat Up er stedet, hvor du møder andre fra spilbranchen – in the flesh. Der er inviteret spændende branchefolk, der vil fortælle om deres arbejde og idéer. Du får mulighed for at møde en bred række af professionelle og startups. Netværk og udveksling er i centrum, når VAF inviterer til en hyggelig fyraften med masser af spilnørderi. Mød bl.a.:

  • Søren Lundgaard – CEO, Ghostship Games
  • Tatu Petersen-Jessen – Senior Art Director, Rovio Entertainment: Taking IP from small screen to big screen
  • Nina Kelstrup – Chief People Officer, Funday Factory: Building a Value Based Games Studio in 2022

Animated Music

27. september, 13.00-18.30, Viborg Musiksal, Viborg
Musik og lyd har en helt særlig betydning som følelsesmæssig manipulationskraft i audiovisuelle produktioner. Men alt for ofte bliver komponisten koblet på sent i processen og får mere karakter af underlægningsmusiker end egentlig medskaber.

Formålet med Animated Music er at bringe content-skabere fra det visuelle miljø i tættere kontakt med komponister og musikalske lyddesignere. VAF ønsker at udvikle og undersøge det kreative samspil i udviklings- og produktionsprocessen mellem musik og billeder og dermed skabe grundlag for innovation i fremtidige audiovisuelle produktioner.

VAF ønsker med Animated Music at skabe en aktivitetsfyldt netværksdag, der kan bringe komponister og visuelle content-skabere i tættere dialog, forståelse og kreativt samspil med hinanden.

VAF Awards 2022

1. oktober, 19.00-22.00, Nordisk Film Fotorama, Viborg
Marie Høst præsenterer årets nominerede VAF-awardmodtagere og sørger for en underholdende aften til at afslutte festivalen. Her hylder VAF de unikke filmoplevelser, om det så er kortfilm eller featurefilm. Alle nominerede er bedømt af en professionel jury, der er tilstede til at afsløre vinderne i følgende kategorier:

  • VAF Best Feature
  • VAF Best Short
  • VAF Best Experimental
  • VAF Best Student Film
  • VAF Best Commissioned Work
  • Open Workshop Best Danish Animated Short
  • ANIMOK School Competition
  • ANIDOX:VR Award

Læs mere om de forskellige arrangementer og tilmelding via VAFs hjemmeside.

Den Vestdanske Filmpulje

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Få beskeder om ansøgningsrunder, calls, nyheder, events og meget andet.