Skip to content

Se traileren til Netflix-filmen A BEAUTIFUL LIFE

I dag offentliggør Netflix traileren til den kommende spillefilm A BEAUTIFUL LIFE med den danske sanger Christopher i sin første hovedrolle nogensinde. Filmen er instrueret af Aarhus-baserede Mehdi Avaz og har premiere globalt på Netflix den 1. juni 2023.

Afspil video

A BEAUTIFUL LIFE handler om Elliott, en ung fisker med en ekstraordinær sangstemme, der får sit livs chance, da han bliver opdaget af den højtprofilerede musikmanager Suzanne til en fest. Suzanne sætter snart Elliott sammen med sin fremmedgjorte datter og musikproducer, Lilly. På vej til at blive en stjerne truer fortidens kampe ikke kun hans store gennembrud, men også den spirende kærlighed til Lilly.

I rollen som Elliott spiller sangeren Christopher sin første hovedrolle nogensinde. Sammen med Christopher tæller rollelisten blandt andet Inga Ibsdotter Lilleaas, Christine Albeck Børge, Ardalan Esmaili og Sebastian Jessen.

A BEAUTIFUL LIFE er produceret af SF Studios i co-produktion med Rocket Road Pictures, og med støtte fra Den Vestdanske Filmpulje er alle filmens optagelser foregået i Filmpuljens område i Frederikshavn, Syddjurs og Aarhus Kommune.

Fakta

Instruktør: Mehdi Avaz
Forfatter: Stefan Jaworski
Producere: Anna Malmkjær Willumsen & Julie Rix Bomholt
Med original musik af Christopher
Produktionsselskab: SF Studios i co-produktion med Rocket Road Pictures og med støtte fra Den Vestdanske Filmpulje

Den Vestdanske Filmpulje

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Få beskeder om ansøgningsrunder, calls, nyheder, events og meget andet.