Skip to content

Rekordmange Robertnomineringer til film støttet af Den Vestdanske Filmpulje

Danmarks Filmakademi har offentliggjort, hvem der er nomineret til Robert Prisen 2023. Hele 12 produktioner er støttet af Den Vestdanske Filmpulje, og de er nomineret 42 gange i forskellige kategorier.

I 2022 er der udkommet virkelig stærke danske film og serier, som skal fejres til årets Robert-uddeling den 4. februar 2023. Efter Corona og perioder med lukkede biografer har ekstraordinært mange danske film og serier haft premiere det forgangne år, og vi er stolte af, at hele 12 film, som er blevet til med støtte fra Den Vestdanske Filmpulje, er blandt de nominerede til årets Robert Pris.

De 12 produktioner er nomineret 42 gange i forskellige kategorier. Blandt de film, der har høstet flest nomineringer, er KRYSANTEMUM af Christian Bengtson, der er nomineret i 9 kategorier, BAMSE af Henrik Ruben Genz, der også er nomineret i 9 kategorier og ROSE af Niels Arden Oplev, der er nomineret i 7 kategorier.

KRYSANTEMUM og ROSE er nomineret i kategorien “Årets danske spillefilm”, og begge film er også nomineret i kategorien “Årets originale manuskript” side om side med RESTEN AF LIVET, skrevet og instrueret af Frelle Petersen. Frelle Petersen og Niels Arden Oplev er begge nomineret i kategorien “Årets instruktør” for henholdsvis RESTEN AF LIVE og ROSE.

Blandt de nominerede i kategorien “Årets børne- og ungdomsfilm” er JULEMANDENS DATTER 3 – DEN MAGISKE TIDSMASKINE instrueret af Christian Dyekjær, LILLE ALLAN – DEN MENNESKELIGE ANTENNE af Amalie Næsby Fick og MUGGE OG HANS MÆRKELIGE HJERNE af Mikael Wulff og Anders Morgenthaler. Blandt de nominerede finder vi også to dokumentarer, der er støttet af Filmpuljen; UNDER HAVET af Jannik Splidsboel og ORGANISERET VILDSKAB af Phie Ambo, som er nomineret i “Årets kortfilm: Dokumentar”.

Se den fulde liste over nomineringer til Filmpulje-støttede produktioner herunder:

KRYSANTEMUM: 
Årets danske spillefilm
Årets originale manuskript / Christian Bengtson
Årets mandlige hovedrolle / Morten Hee Andersen
Årets mandlige birolle / Henrik Birch
Årets scenograf / Josefine Else Larsen
Årets sounddesigner / Andreas Sandborg
Årets score / Kasper Kaae
Årets visuelle effekter / Alexander Schepelern
Årets fotograf / David Bauer

BAMSE:
Årets mandlige hovedrolle / Anders W. Berthelsen
Årets kvindelige birolle / Johanne Louise Schmidt
Årets mandlige birolle / Henrik Birch
Årets sminkør / Anita Anderson & Morten Jacobsen 
Årets scenograf / Heidi Plugge
Årets kostumedesigner / Manon Rasmussen
Årets sounddesigner / Kristian Selin Eidnes Andersen
Årets klipper / Martin Schade
Årets fotograf / Jørgen Johansson

ROSE:
Årets danske spillefilm
Årets instruktør / Niels Arden Oplev
Årets originale manuskript / Niels Arden Oplev
Årets kvindelige hovedrolle / Sofie Gråbøl
Årets kvindelige birolle / Lene Maria Christensen
Årets klipper / Anne Østerud & Lars Therkelsen
Årets scenograf / Knirke Madelung

RESTEN AF LIVET: 
Årets instruktør / Frelle Petersen
Årets originale manuskript / Frelle Petersen
Årets mandlige hovedrolle / Ole Sørensen
Årets kostumedesigner / Rebecca Richmond

INGEN KENDER DAGEN: 
Årets adapterede manuskript / Annette K Olesen & Maren Louise Käehne

HVIDSTENGRUPPEN II – DE EFTERLADTE:
Årets sminkør / Charlotte Hertz & Tina Helmark
Årets visuelle effekter / Martin Madsen

ESTHERS ORKESTER: 
Årets originale sang / Annika Aakjær & Aske Bode

LILLE ALLAN – DEN MENNESKELIGE ANTENNE:
Årets børne- og ungdomsfilm 
Årets adapterede manuskript / Amalie Næsby Fick & Thomas Porsager
Årets originale sang / Fyr og Flamme, Laurits Emanuel

MUGGE OG HANS MÆRKELIGE HJERNE:
Årets børne- og ungdomsfilm
Årets adapterede manuskript / Mikael Wulff & Pernille Bønløkke Toustrup

JULEMANDENS DATTER 3 – DEN MAGISKE TIDSMASKINE: 
Årets børne- og ungdomsfilm
Årets visuelle effekter / Jonas Ussing, Stine Sørensen & Dagmara Kaczmarek

UNDER HAVET:  
Årets kortfilm: Dokumentar 

ORGANISERET VILDSKAB:
Årets kortfilm: Dokumentar

Den Vestdanske Filmpulje ønsker stort tillykke med nomineringerne til holdene bag.

Se den fulde liste over nominerede til Robert Prisen 2023.

Den Vestdanske Filmpulje

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Få beskeder om ansøgningsrunder, calls, nyheder, events og meget andet.