Skip to content

Ny filmaftale styrker filmproduktion i Vestdanmark

Torsdag den 1. november 2018 blev en ny filmaftale for 2019-2023 vedtaget med opbakning fra alle Folketingets partier. De regionale filmfonde – Den Vestdanske Filmpulje og FilmFyn – styrkes med 35 mio. kr. årligt, så filmfondene hver især får 23,7 mio. kr. årligt i statslig støtte.

Samtlige Folketingets partier er netop blevet enige om en ny filmaftale. Den afsætter 47,4 millioner til regional filmproduktion – 23,7 millioner til henholdsvis Den Vestdanske Filmpulje og FilmFyn. Det er en stigning på 17,5 millioner kroner til Den Vestdanske Filmpulje.

”Det er en helt fantastisk nyhed og et kæmpe skulderklap til hele det Vestdanske filmmiljø. Det er glædeligt for dansk film, at der nu bliver endnu bedre muligheder for at understøtte et alsidigt og mangfoldigt filmudbud, der afspejler hele Danmark. Det bliver til glæde for alle filmelskere,” siger rådmand for Kultur og Borgerservice Rabih Azad-Ahmad.

Den nye aftale træder i kraft fra årsskiftet. Ambitionen er, at den skal få flere danskere i biografen.

– Det er en spændende og ambitiøs aftale. Nu skal vi til at nærlæse aftalen, og sammen med Kulturministeriet, Dansk Filminstitut og branchens parter vil vi gå ned i detaljerne med, hvad det betyder, og hvordan det bliver omsat til virkelighed.

Læs Filmaftale 2019-2023

Den Vestdanske Filmpulje

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Få beskeder om ansøgningsrunder, calls, nyheder, events og meget andet.