- 29 november, 2023
Mød det lokale filmmiljø: Christian Andersen
Del på
I morgen er der biografpremiere på den dramatiske spillefilm SYNKEFRI, som er støttet af Den Vestdanske Filmpulje. Filmen er inspireret af en tragisk ulykke i Hirtshals i 1981, hvor ni mand mistede livet, heriblandt filmens instruktør og idémand Christian Andersens brødres far.
Filminstruktøren Christian Andersen er med en baggrund som universitetsuddannet i Statskundskab meget langt fra sin opvækst i fiskerbyen Hirtshals og samtidig et direkte resultat af den.
Vi møder Christian i Filmby Aarhus en tirsdag eftermiddag midt i en hektisk Danmarksturné op til premieren på hans største filmprojekt til dato, dramaet SYNKEFRI, for at høre mere om filmen, som trækker tydelige tråde til hans egen livshistorie.
“Jeg er en mønsterbryder i form af min uddannelse og karrierevej, men meget af min sociale intelligens kommer fra min familie. Og fra Hirtshals. Min mor var rengøringsdame i 25 år. Hun var helt speciel, min mor, fordi når hun gjorde rent, gjorde hun det i højhælede sko, for hun nægtede at tage den identitet på sig.”
Den kontrastfyldte baggrund har resulteret i en særlig måde at anskue verden på, som kendetegner Christian Andersens stil som filmskaber.
“Jeg ser ikke ting alt for sort og hvidt. Jeg ser nuancerne og det komplekse, som man gør i politik. Jeg forsøger at forstå den her kompleksitet af holdninger og meninger, og hvordan vi bygger ting op i systemer. Derfor er det heller ikke mit mål med SYNKEFRI at pege fingre eller sige, hvem der er de gode eller de onde. Det er en by, der går igennem en sorg. Det er ikke havet, myndighederne eller menneskerne i byen, der er de onde. Det er sorgen, der er modstanderen. Det er den, vi skal overkomme. Det er den, der er skurken i den her historie.”
Sorgens paradoksale fællesskab
Christian Andersens spillefilm SYNKEFRI, som han har arbejdet på siden 2020 i tæt samarbejde med sin kone, producent Hanna Rosland, og senere Wasabi Film ved producent Jesper Jørgensen, har et tragisk udgangspunkt.
Christians mor og hans tre ældre brødre mistede deres mand og far en skæbnesvanger nat i Hirtshals i 1981, hvor farens fiskekutter og redningsfartøjet RF2 forliste, og ni mand mistede livet. Fem år senere blev Christian født.
“Det er sådan lidt mærkeligt, ikke? Jeg havde en fornemmelse af, at min familie havde levet hele livet før mig. Min egen far var også fisker og væk i lange perioder, men jeg havde jo ikke en sorg, som de havde. Det var et fællesskab, resten af min familie havde, som jeg ikke var en del af.”
Ulykken var på samme tid en livsomvæltende begivenhed og et tabu for både familien og byen. Det var et grundvilkår, som var meget meningsfuldt for Christian at omsætte til filmmediet.
“Det interessante er, at historien i dag ikke bliver overleveret til den unge generation i Hirtshals. Og vi er jo netop formet af vores historie. Vi må forstå vores historie for at forbedre og forstå vores samtid. Det er den største kærlighedserklæring at sætte sit liv til for at redde andre. Det er inspirerende og transcenderer de 42 år, der er gået siden dengang, fordi jeg faktisk synes, der er noget at lære af det. Sorg er stadig enormt tabubelagt.”
SYNKEFRI handler om den historiske begivenhed, men sat ind i en fiktionsramme. Hovedpersonen Henrik, spillet af Sylvester Byder, er en sammensmeltning af flere virkelige personer.
“Man kan faktisk godt sige, at vi næsten har lavet “en Titanic”. Begivenhederne og de store hændelsestræk er rigtige, men alle karaktererne – Rose og Jack – findes ikke. Det er det samme med Johanne Louise Schmidt, der spiller min mor i filmen. Hun har ikke tilbragt flere måneder sammen med min mor for at lære hende at kende. Vi har skabt en mor-karakter baseret på teksten. Og det er jo sygt sjovt, fordi alligevel så rammer man bare noget, der er ret tæt på.”
Filmproduktion redder ikke liv
Christians egen historie har også en betydning for den måde, han arbejder på som leder af et filmset. Han kom til branchen med en anderledes baggrund og er autodidakt filmskaber. Han har lært branchen at kende ved at observere produktioner, hvor han har arbejdet som freelancer.
Han oplever, at alle produktioner er vidt forskellige og har sin egen produktionsmetode. Det er tydeligt, at Christians analytiske baggrund fra statskundskaben influerer hans måde at producere film på – både i hans og konen Hannas produktionsselskab Swulli Film og nu som ansat hos aarhusianske Wasabi Film.
“Det er vigtigt for mig at skabe en grundlæggende organisatorisk tryghed. Jeg bruger meget energi på at skabe et trygt og holdbart rum for mit hold.”
Christian begrunder det blandt andet med, at han er det, han kalder et “radarbarn”; et skilsmissebarn, der har antennerne ude og hurtigt kan læse stemningen i et rum. Samtidig bliver han meget forstyrret af dårlig stemning. Også kreativt.
“Det er ofte sådan, at hvis man får penge til sin film og har “fået chancen”, så forventer man også, at alle knokler igennem. Men problemet er bare, at ikke alle får lige meget ud af en produktion. Produktionsassistenten er jo lige så vigtig for produktionen som instruktøren, men får slet ikke det samme afkast af filmen. Det har lige så stor omkostning for dem som mennesker, når optagelserne går to eller tre timer over tid. For mig er det vigtigt, at jeg kender navnet på alle, at jeg giver en high five til alle, og jeg ser alle. På en filmproduktion redder vi jo ikke liv. Det er bare for sjov. Nogle gange kan det godt virke som om, at det er med livet som indsats.”
Den store historie i den lille
For Christian Andersen er det at bo uden for hovedstaden en integreret del af hans mål med at skabe film. For det er miljøskildringer.
“Det er så vigtigt, at vi har portrætter af forskellige steder. Jylland er ikke bare Jylland. Der er en kæmpe forskel på at komme fra Lemvig og fra Hirtshals. SYNKEFRI viser også Hirtshals i udvikling. For det var fedt at være ung der. Det er fedt at have et klubhus i bunkeren. Det er fedt at kysse piger i klitterne. Og det er fedt at kunne bade på strandene om sommeren.”
Alle optagelser blev lavet on location i Hirtshals – med undtagelse af klip fra datidige nyhedsudsendelser, der blev genskabt og filmet i Filmby Aarhus’ studie. Christian valgte at optage on location af to årsager: For det første gav det holdet en meget større følelse af sammenhold.
“Hele holdet boede i Hirtshals under optagelserne, og det betød, at der ikke var nogen, der skulle hjem til noget. Der var ikke nogen, der havde en fødselsdag i hovedet eller en anden aftale. Så crew og cast var bare tæt sammen, fik sin aftenøl sammen og spiste mad sammen hver aften. Det har en betydning for trygheden, og så sparer du simpelthen tid, fordi du bryder hierarkierne, og alle tør tale til alle.”
For det andet var det virkelig vigtigt for Christian, at holdet kunne mærke sandet og vinden og lære Hirtshals at kende rigtigt for at fortælle den store historie i den lille.
“Hirtshals er et lille samfund – et mikrokosmos – som det er vigtigt, at man forstår for at forstå filmen. Det er egentlig en fortælling om sorg. Selvfølgelig er den konkrete sorg helt central i min familie og de andres familier, men det blev også en kollektiv sorg, som byen skulle igennem. Vi ved stadig ikke, hvordan vi skal møde folk i sorg. Vi kan nogle gange gå over på den anden side af gaden frem for faktisk at tage fat i dem, der sørger. Nu kan vi måske kigge på den her film og finde et bud på et sprog for det.”
Tre korte til Christian:
Hvornår besluttede du at skifte retning fra statskundskaben til at blive filmskaber?
“Efter universitetet blev jeg tilbudt et fast job i DR, og min kone, Hanna, blev tilbudt job i Bruxelles. Vi så på hinanden og spurgte: “Skal vi vælge ét af de to job, eller skal vi begge to gå ud over kanten?”. Vi valgte det sidste, og så tog vi afsted med tog fra Danmark til Hong Kong og havde god tid til at tale det hele igennem. Da vi kom hjem fra vores rejse i starten af 2017, startede vi Swulli Film, gik til Aarhus Filmværksted og fik hjælp til at lave en spillefilm med et lavt budget. Det lykkedes os at få den ud i 20 biografer selv, og den er stadig tilgængelig på streaming. Det var den, der gav os en lille stemme i denne branche, så vi begyndte at få filmjobs.”
Hvem har bidraget særligt til fortællingen SYNKEFRI?
“Martin Strange-Hansen og jeg har udviklet manuskriptet sammen. Jeg kom med grundidéen, og han er superstærk på strukturer. Så vores samspil var rigtig godt i forhold til at tage alle de karakterer, anekdoter, miljøet og skildringer med og få det pakket ned. Og så er det en kæmpe fordel, at han er lidt ældre end mig og kan huske tiden. Så vi komplementerede hinanden godt på det punkt. Og så er der noget med kemi. Det er sindssygt vigtigt.”
Hvilke projekter har du i støbeskeen for fremtiden?
“Martin og jeg har skrevet på noget, som vi også har fået støtte til fra Den Vestdanske Filmpulje. Det er i sin spæde start, men det går også lidt tilbage til min baggrund i statskundskab. Som i SYNKEFRI er jeg optaget af noget med myndigheder, det politiske og det samfundsmæssige, så nu prøver vi at kigge på minkskandalen. Det handler ikke om at være enig eller uenig i de politiske beslutninger, men at se på betydningen for de mennesker, der har mistet deres livsgrundlag.”
Fakta
Christian Andersen er født den 18. november 1986 og kommer oprindeligt fra Hirtshals.
Christian bor nu i Skødstrup med sin kone og filmkollega, Hanna Rosland, og deres to børn.
Han har en universitetsgrad i Statskundskab fra Aarhus og Københavns Universitet. Ved siden af studierne arbejdede Christian med kreative projekter som teaterproduktioner og kortfilm.
Christians første job var på Deadline på Danmarks Radio.
I 2017 stiftede han produktionsselskabet Swulli Film sammen med sin kone. Begge er nu ansat hos ved aarhusianske Wasabi Film.
Ved siden af filmprojekterne arbejder Christian på andre produktioner, producerer reklamefilm og underviser på højskoler og uddannelsesinstitutioner.
SYNKEFRI er produceret af Wasabi Film og Swulli Film og støttet af Den Vestdanske Filmpulje, TV 2 og Hjørring Kommune.