Interaktiv filmudstilling leger med opfattelsen af køn

Udstillingen ’FLUX’ på Kvindemuseet i Aarhus inviterer gæster ind i et interaktivt tankeeksperiment, hvor kønnet er dynamisk og ændrer sig i forskellige situationer. Instruktør og medkurator af udstillingen er Suvi Andrea Helminen, som oplever, at et samfund, der er stærkt inddelt efter køn, kan være begrænsende.

Indgangen til 'FLUX'. Foto: Suvi Andrea Helminen

Hvordan ville vores samfund se ud, hvis det ikke var delt op i mænd og kvinder? Det spørgsmål stiller den interaktive museumsudstilling ’FLUX’, der er skabt i samarbejde mellem Kvindemuseet og filminstruktør Suvi Andrea Helminen.

Udstillingen er opdelt i flere rum, der alle udspringer af den interaktive dokumentarfilm ’FLUX’, som er blevet til med støtte fra Den Vestdanske Filmpulje. Med inspiration fra dokumentar- og spilgenren kan gæster for eksempel i filmrummet spille ’FLUX’ på tablets og derigennem selv blive inddraget i fortællingen.

I udstillingen møder man blandt andre performancekunstneren Marie, der gennem hypnose ønsker at fjerne sin bevidsthed om at være kvinde, og musikeren Thorbjørn (aka Bisse), som eksperimenterer med sit kønslige udtryk på scenen.

Suvis håb er, at man gennem interaktiv leg kan skabe en nuanceret debat om flydende kønsidentiteter.

”Jeg savner en lidt bredere dialog. Med ’FLUX’ kan vi tale om fremtidssamfundet på en mere legende måde og undgå en polariseret debat.”

Suvi begyndte at udvikle projektet allerede i 2013 på Massachusetts Institute of Technology i Cambridge, USA. Dengang fyldte kønsdebatten ikke nær så meget, som den gør i dag, og udstillingen opstod delvis som en reaktion på dette.

Derudover var Suvi også optaget af at bryde med traditionelle kønsforestillinger grundet egne erfaringer.

”Det irriterede mig, at jeg hele tiden skulle kategoriseres som kvinde med de sociale forventninger, det medfører. Det er begrænsende. Vi er meget mere komplicerede end vores køn. Jeg kan have lige så meget til fælles med en mand som en kvinde, og være lige så forskellig. Det er mærkeligt, at det skal være så styrende,” siger Suvi og fortsætter:

I de senere år er der kommet en større synlighed omkring forskellige måder at opleve køn på, men samtidig er der også kommet flere 'labels' og definitioner. Og hver gang man sætter en identitet på noget, identificerer man sig modsat andre. Man fokuserer hele tiden på forskellene mellem mennesker med udgangspunkt i vores køn.

Stærkt samarbejde med Kvindemuseet
Suvi beskriver den interaktive filmgenre som udfordrende, da den både kan være svær at finansiere, og samtidigt er man oftest nødt til at opfinde sin egen distribution.

Heldigvis kunne Kvindemuseet i Aarhus se et potentiale i projektet, og det blev udgangspunktet for en konkret og målbar distributionsstrategi. Efter et møde med Julie Rokkjær Birch, direktør for Kvindemuseet, for et par år siden, var de to helt enige om, at der skulle bygges en hel særudstilling op om ’FLUX’.

Suvi har kun ros til overs for det samarbejde, der siden er opstået mellem de to parter.

”Vi har haft et godt kreativt samarbejde. Jeg har været medkurator for hele udstillingen. På konceptuelt plan har vi diskuteret, hvordan rummet skulle bygges op, og så har de (Kvindemuseet, red.) stået for at udforme det scenografiske. Jeg har stået for meget af indholdet og også særligt det scenografiske omkring filmrummet.”

Lokale Aarhus-kræfter har hjulpet til
Med støtten fra Den Vestdanske Filmpulje og distributionen af værket i Aarhus blev det muligt. Siden udstillingen er i Aarhus, var det kun naturligt at koble lokale virksomheder på ’FLUX’.

For eksempel har det aarhusianske lydstudie AudioNation lavet lyddesignet. Det er et samarbejde, som Suvi har været meget tilfreds med.

”Jeg har haft et godt samarbejde med Rune Thuelund (fra AudioNation, red.). Ud over at rense op i videolyden, så har vi samarbejdet om at skabe et samlet udtryk i lyddesignet, så der er sammenhæng mellem videolyden, lyd til interaktionerne på skærmen og musikuniverset. Overordnet set er lyddesignet på Flux inspireret af kropslyde, som åndedræt, ultralyd og hjertebanken, sammensat med elektrisk knitrestøj.”

Der har også været hjælp at hente fra det Aarhus-baserede spilfirma SetSnail, som har lavet kreativ udvikling og programmering.

Den interaktive oplevelse kan føre til personlig refleksion
Suvi har længe været fascineret af den interaktive filmgenre. I 2012 instruerede hun sin første interaktive film, ’48 Hour Games’, på et tidspunkt, hvor ikke mange andre i Danmark havde prøvet kræfter med genren.

Hun føler da også, at indholdet i ’FLUX’ egner sig særligt godt til et interaktivt greb, netop fordi det interaktive involverer publikum aktivt i fortællingen.

”Fordi publikum aktivt skal deltage i fortællingen og tage valg, så tror jeg, at oplevelsen lagrer sig som en form for erfaring. Det er i hvert noget andet end en lineær filmoplevelse, som man kan se med en form for distance og træde ud af igen. Og jeg tror, at interaktive film sætter et andet aftryk i publikums bevidsthed.”

Hvor ’48 Hour Games’ var en social oplevelse med live-visninger rundt omkring i verden, fortæller Suvi, at ’FLUX’ i højere grad opfordrer publikum til at tage stilling til sig selv. Særligt interesserer hun sig for det ”kollektive” potentiale i udstillingen.

”Det kollektive er det output, der er efter filmen. Et rum uden for filmen, der lægger op til, at man har en dialog om fremtidssamfundet. Vi bruger idéer fra science fiction til at slippe fantasien fri og tænke over, hvordan samfundet kunne se ud, hvis vi ændrede normerne.”

’FLUX’ stopper ikke her
Suvi har planer om at udgive projektet i flere stadier.

”Meningen er, at det skal udstilles flere steder, og så selvfølgelig få det ud på nogle filmfestivaler med interaktive sektioner, hvis vi skulle være så heldige,” siger Suvi og fortsætter:

”Jeg er også i dialog med Kvindemuseet omkring at integrere ’FLUX’ i Kvindemuseets permanente udstilling. At integrere det i undervisningen er også vores plan. Og så skal den udgives som en offentlig app til smartphones og tablets på et tidspunkt, men først efter, alle de andre ting er sket.”

Kvindemuseet har desuden planer om at arrangere nogle events i forbindelse med udstillingen, hvor der vil blive inviteret gæster ind og blive lagt op til samtale om køn.

Indtil videre kan ’FLUX’ opleves på Kvindemuseet i Aarhus frem til 26. januar 2020.