På den anden side af sundet vandt Lea Globs dokumentar APOLONIA, APOLONIA hovedprisen “Bedste Nordiske Dokumentar” ved Göteborg Filmfestival. Dokumentaren har siden den modtog hovedprisen på IDFA – International Documentary Festival Amsterdam i november 2022 været centrum for stor international opmærksomhed, og til marts kan den ses i biograferne herhjemme.
Sidst men ikke mindst har Jalabert Production været i Frankring, hvor deres kortfilm, RIDDER LYKKE, modtog juryens ærespris til Clermont-Ferrand International Short Film Festival – en af verdens største og vigtigste festivaler dedikeret til kortfilm.
Vi ønsker et stort tillykke til alle filmene med de flotte priser.