Skip to content

Mosbefængte Mogens

Trolden Mogens er ikke som de andre trolde, og han føler sig ensom og alene i den store skov, indtil at han en dag møder menneskepigen Alva. Hun hjælper ham med at få opfyldt sit største ønske, nemlig at blive ligeså mosbefængt som de andre trolde i skoven, så han endelig kan være med i de spændende troldelege Mosterskaberne. Men ukendte forhindringer i skoven kommer i vejen, og det er op til Mogens at sørge for, at der er harmoni mellem troldene, naturen og menneskernes verden.

Mosbefængte Mogens er en 30 minutter lang animationsproduktion, der er skabt til at blive opført med livemusik til skolekoncerter og familieforestillinger. Tanken bag projektet er at skabe et børneunivers for børn i alderen 6-10 år, som åbner for bevægelse gennem animationsfilm og musik.

Viborg-baserede Ouros Animation ved Rikke Planeta og Philip Piaget har skabt animationssiden til historien med støtte fra Den Vestdanske Filmpulje og Det Danske Filminstitut. Historien er baseret på en bog af Ida Christine Jacobsen, og Mathias Madsen Munch har komponeret sangene.

Facts

Ouros Animation
Rikke Planeta og Philip Piaget
2024
Den Vestdanske Filmpulje

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Få beskeder om ansøgningsrunder, calls, nyheder, events og meget andet.