Gå til hovedindhold
Spillefilm
2027

Momentum

Jonas Risvigs hidtil mest personlige projekt, som dykker ned i faderfigurer og drengefællesskaber i et intenst ishockeydrama om, hvor langt en ung sportsmand er villig til at gå for sine drømme og for at høre til.

Pressefoto 'Momentum'. Foto: Nikolaj Thaning Rentzmann

Indhold

    Oliver Falk er et af landets største ishockeytalenter. Han er vokset op på isen, blandt drengene, ritualerne og sporten. Med sin fars navn på ryggen - den tidligere stjernespiller og nuværende træner Lasse Falk - bærer han både en arv og en ambition: At leve af at spille ishockey og gøre sin far stolt.

    Men da en skade rammer ham, begynder sprækkerne at vise sig. For hvem er man, når isen forlader en og alt, man har ofret, føles meningsløst? Opioider bliver en genvej til at holde farten og glemme smerterne - på isen og i hverdagen. Langsomt glider Oliver væk fra sig selv, fra holdet og fra dem og det, han elsker. Da konsekvenserne indhenter ham, står han over for sit livs vigtigste kamp.

    'Momentum' udspiller sig i ishockeyens arena, hvor adrenalinfyldte tacklinger og konfrontationer på isen møder en følelsesmæssig kamp bag hjelmen. En intens fortælling om fart, fællesskab og drømmen om at høre til.