Aya & Elvis
'Aya & Elvis' er en familiefilm og en stærk, underholdende og medrivende fortælling om venskab og kampen for at forblive tro mod sig selv.
12-årige Aya og Elvis bor i den samme provinsby, men lever to meget forskellige liv. Aya er modig, fri og har et tæt forhold til sin far, Ayoub. Elvis er en dagdrømmer, lidt af en outsider og har en mor, der har travlt med alt muligt andet end Elvis. Da de to finder en hemmelig oase i en forladt grusgrav, opstår et ubrydeligt venskab mellem dem.
En dag flytter Ayas farmor ind hos Aya. Hun er fuld af liv, farver og kærlighed og får i bedste mening "styr" på hjemmet. Mere og mere i Ayas liv er nu ilde set, og især relationen til Elvis er i søgelyset. Aya og Elvis må nu kæmpe med krop og sjæl for deres uskyldige, men altafgørende venskab.
Instruktør: Marie Rønn
Producere: Peter Rønn og Karin Trolle
Produktionsselskab: Pilot Film, Syddansk Spillefilm
Premiereår: 2028