Endeløse nat
Dokumentar om bandet Miss B. Haven - de modige kvinder, der i slut 70'erne skabte et band, som brød igennem i en mandsdomineret rockscene og satte deres præg langt ud over Danmarks grænser.

'Endeløse nat' tegner et portræt af en generation af kvinder, der bevægede sig ud af punk-bevægelsens skygge i slutningen af 70'erne, fordi de også ville spille ligesom mændene - og de ville ses og høres. Kvinder, der ikke ville underkaste sig en mandsdomineret musikbranche, og som brugte 80'er-generationens frisættelse af individ og seksualitet til et oprør mod autoriteter og samfundsnormer.
Kvinder - Lise Cabble, Mette Soele Zachau Mathiesen, Lene Lykke Davidsen, Minna Grooss og afdøde Anne Vig Skoven - der i årene 1975 til 1997 dannede punk/indie kvindebandet Clinic Q, der blev til pop/rock bandet Miss B. Haven, der fik succes langt over Danmarks grænser.
Instruktør: Torben Skjødt Jensen
Producer: Henrik Laier
Produktionsselskab: Picturewise Film
Premiereår: 2025