Gå til hovedindhold
Dokumentar
2025

En plads i manegen

Katja Schumann er født til et liv i manegen. I mere end 70 år har hun rejst verden rundt og er blevet verdensberømt for sit enestående arbejde med cirkusheste. Nu er hun landet i Nordjylland, hvor hun står over for afslutningen på et livsværk.

Indhold

    'En plads i manegen' følger den dybt personlige rejse for Katja Schumann, en verdensberømt cirkusartist og hestetræner, der står over for afslutningen på et livsværk. Opvokset i et prestigefyldt europæisk cirkusdynasti har Katja viet sit liv til kunsten at arbejde med heste – et indviklet håndværk, der er blevet videreført gennem generationer og ført hende og hestene fra Broadways glamour til et nedlagt landbrug i Nordjylland.

    I et forsøg på at bevare sin arv, åbner Katja op for den unge Liv, der søger at lære hendes unikke forståelse af heste. Katja konfronteres med sin indre konflikt: Kan hun give slip på sine strenge traditioner og overlade sin kunst til en ny generation? En rørende rejse om at finde balance mellem det gamle og det nye, kontrol og tillid. Et eventyr, der lever videre i fremtidens hænder.

    'En plads i manegen' er skabt af det nordjyske selskab Dune Productions, og størstedelen af optagelserne er foregået i Hjørring Kommune. Det aarhusianske selskab Beopost Vest har stået for postproduktion, og Astrid Fabrin og Jens Moss Thorsen fra Syddjurs har lavet musik til filmen.