Gå til hovedindhold
Dokumentar
2025

Elendig Software

'Elendig software' er et portræt af poprockbandet Zar Paulo, der på et nedlagt amtssygehus i Aarhus lægger sidste hånd på deres debutalbum og kæmper med forventningens pres, som vokser fra alle sider – ikke mindst indefra.

Indhold

    'Elendig software' er en dokumentarserie, der følger det aarhusianske poprockband Zar Paulo. Det er en fortælling om fem unge mænd og venner, der mødtes på efterskole og dannede et band og musikalsk fællesskab for outsidere. En flok outsidere, der pludselig blev til insidere med store hits som Ik’ så langt væk og Klap for Fædrelandet og anerkendt som et af Danmarks mest spændende livebands med store festivalkoncerter og Danmarksturnéer.

    I dokumentarserien følger vi Zar Paulo gennem to turbulente år omkring udgivelsen af deres første album. Selvom de er blevet et band, der spiller for tusindvis af mennesker, kæmper de stadig med følelsen af at være underdogs og imposters. Gennem intense indspilninger på det nedlagte amtssygehus i Aarhus til en pladekontrakt, opvarmningsband for The Minds of 99 på deres arenaturné og en P3 Guld nominering kommer vi helt tæt på Zar Paulo.

    Dokumentarserien er på fire afsnit, og den er skabt af et lokalt hold med instruktør Freja Rørkær, co-director og fotograf Oskar Langballe Dahl og producer Iben Søtang fra selskabet Rylan.