Born to Fight
Dokumentarfilmen følger Nawres, en ung kickbokser fra Tunesien, der trodser traditioner og udfordringer i jagten på en international karriere. Da hun søger nye muligheder i Europa, konfronteres hun med både drømmenes pris og spørgsmålet om, hvad frihed og succes betyder.

Nawres, en ung kvindelig kickbokser fra Tunesien i Nordafrika, har kæmpet sig til tops i et traditionelt, mandsdomineret samfund i jagten på en international karriere. Men da Tunesiens politiske og økonomiske uro forværres efter Covid-19, går hendes boksekarriere næsten i stå. I håbet om bedre muligheder rejser hun til Frankrig, hvor hun mødes af de barske realiteter som ung immigrant i Europa.
Langt væk fra sit hjemland og sin familie må Nawres genoverveje, hvem hun er, og hvad succes og frihed egentlig betyder. Born to Fight er en fortælling om at blive voksen, tilpasse sig livets uforudsigeligheder og opdage, at drømme kan tage nye former – lige så meningsfulde som de oprindelige.



Instruktør: Ala'A Mohsen
Producer: Rikke Tambo Andersen
Produktionsselskab: Tambo Film
Premiereår: 2025