Børnene fra Sølvgade tager kampen op
Holdet bag den populære spillefilm 'Børnene fra Sølvgade' vender tilbage med opfølgeren 'Børnene fra Sølvgade tager kampen op'. De finurlige univers og karaktererne fra de kendte børnebøger bliver igen vækket til live i en ny fortælling, hvor de fire søskende står over for endnu en udfordring med Kommunetrolden.
I 'Børnene fra Sølvgade tager kampen op' er Tristan, Katinka, Kirk og Petra flyttet ind hos Nelly og Brian på Martinsvej. De er lykkelige for livet i deres nye familie og glæder sig som sindssyge til det, der skal blive den bedste juleaften i deres liv.
Men en dag branker det på. Kommunetrolden har fundet dem, og hun kommer ikke alene. Det viser sig nemlig, at mormor og morfar har opsnuset, at moderen er forsvundet, og de vil derfor have børnene med sig hjem til slottet, hvor de bor. Alle er i chok. Børnene vil blive hos Miss Nelly og Brian, men det er umuligt at sætte sig imod loven. Nu skal børnene finde en plan for, hvordan de kan komme hjem til Nelly og Brian igen.
Filmen er skabt af et Aarhus-hold bestående af instruktør Mehdi Avaz, manuskriptforfatter Reneé Toft Simonsen og selskabet Rocket Road Pictures. Størstedelen af optagelserne har fundet sted i Aarhus og omegn – blandt andet i studierne i Filmby Aarhus.
Instruktør: Mehdi Avaz
Producer: Stephanie Wiese
Produktionsselskab: Rocket Road Pictures
Premiereår: 2025