Master Sensei
En eksplosiv og humoristisk kortfilm, der handler om at finde sin plads i tilværelsen, uanset hvad det indebærer.

Den skandaleramte og berømte elitesoldat Master Sensei beslutter sig for at sprænge sig selv i luften, da der ikke længere er brug for ham. Hans plan bliver dog sat på pause, da han møder den unge spejderdreng “Grisling”, der har hårdt brug for hjælp.
Grisling tyranniseres af den forvoksede bølle og influencer, Lange Laurits, der har stjålet Grislings ganebøjle i et forsøg på at presse penge ud af drengen. Master Sensei må nu ud på sit livs måske sidste mission, så han kan hjælpe Grisling med at få sin ganebøjle tilbage og bekæmpe plageånden Lange Laurits.
'Master Sensei' er blevet til under Den Vestdanske Filmpuljes kortfilm call i 2022, og optagelserne har fundet sted i blandt andet Randers og Aarhus.



Instruktør: Theis Gavnbo Holmstrup
Producer: Magnus Porsmose Petersen
Produktionsselskab: Styrvolt
Premiereår: 2023