Drøm
'Drøm' er fortællingen om en flygtningepige, der drives af håbet om et bedre liv i Lysets Land.

'Drøm' følger flygtningepigen Paris barske rejse gennem brændte byer og ud i det store, mørke hav; i håb om at kunne overleve og drømme.
Da hun endelig når Lysets Land, bliver hendes drømme atter knust, én efter én, fordi hér er hendes drømme ganske anderledes, lige som hun selv.
Pari giver op og er klar til at hejse det hvide flag, da hendes drømme vågner igen og tænder det stærkeste lys i hende, og bliver til en ny energi, som funkler over Lysets Land.
Men… Nåede Pari virkelig Lysets Land, og fandt hun sine drømme – eller blev hun indhentet af den barske skæbne, og ligger glemt i en vandkant på en fjern kyst?
'Drøm' er produceret af Parka Pictures og co-produceret af SnowHouse Film og Viborg-baserede Nørlum. 'Drøm' er lanceret af Røde Kors og Forstå, og med filmen følger et undervisningsforløb, der skal være med til at sætte flygtninges liv og hverdag på skoleskemaet.
Instruktør: Snobar Avani
Producer: Lilian Klages
Produktionsselskab: Parka Pictures
Premiereår: 2023