Gå til hovedindhold

Papa – En dagbog om liv, død og kærlighed

En film om glæden ved at blive far og sorgen, da livet pludselig vender, fortalt gennem instruktørens egne billeder og stemme.

Indhold

    Den korte dokumentarfilm 'Papa – En dagbog om liv, død og kærlighed' er instruktør Andreas Bøggild Monies’ dagbog fortalt i stillbilleder og film fra en dramatisk tid, hvor han bliver far og dokumenterer den lykkelige stund med sit barn, men kort efter bliver hans kone så syg, at hun må indlægges og lægges i koma.

    Filmen er rørende voldsom men også håbefuld, og den fortælles af instruktørens egen stemme og de mange stillbilleder, han tog med sit kamera, da lykken og tragedien indtraf samtidig.

    'Papa – En dagbog om liv, død og kærlighed' er produceret af det nordjyske produktionsselskab New Era Production i samarbejde med Monies Film.