Gå til hovedindhold

Marble

'Marble' følger den stille børnehavepige Safa, der vikles ind i en hemmelig skatteleg med sin ven Ludvig – og pludselig må finde modet til at skelne mellem leg, loyalitet og at gøre det rigtige.

Indhold

    Safa er 5 år og går i børnehave i skovbørnehaven Månehuset. Safa er en sky og stille pige, der ikke har let ved at knytte bånd til de andre børn. Men hun har den jævnaldrene Ludvig. En dag viser Ludvig Safa en hemmelig skat. Den er i en hule i et træ i skoven, hvor Månehuset ligger. I skatten er der dimser, chokoladepapir, en knækket cykelnøgle og to dinosaurer, som Ludvig har taget fra børnehavens legekasse. Ludvig lover Safa, at de kan dele den søde hemmelighed, hvis Safa også finder noget til skatten. Safa vil tage den store glaskugle fra kuglebanen.

    Ved middagstid fortæller pædagogen Martin, at der er forsvundet legetøj og minder børnene om, at man ikke må tage tingene i børnehaven. Safa bliver fortvivlet. Har hun gjort noget, hun ikke må? Skal hun sige noget til de voksne? Og hvad vil Ludvig sige?

    'Marble' er blevet til under Den Vestdanske Filmpuljes kortfilm call fra 2020 - et call med fokus på fortællinger med festivalpotentiale.