Esthers Orkester
'Esthers Orkester' er en anderledes kærlighedshistorie om to menneskers tilfældige møde.
I 'Esthers Orkester' møder vi den midaldrende mand, Thomas, for hvem livet altid har været noget, der skulle pareres. Thomas får hverdagen vendt på hovedet, da kæresten og moderen til deres to børn, Esther, dør.
Som familiefar og mand må Thomas nu holde fatningen, hente sine døtre for at fortælle om deres mors bortgang og manøvrere rundt i, hvad der for alle andre blot er en helt almindelig travl hverdag.
I bakspejlet gennemlever Thomas dagen, hvor han møder Esther for første gang. To skæbnesvangre døgn flettes sammen: Begge uperfekte, uforudsigelige og smukke på deres helt egen måde. Thomas konfronteres i disse to døgn med tiden, kærligheden og døden.
Instruktører: Alexander Sagmo
Producer: Jonathan Langelund
Produktionsselskab: New Tales
Premiereår: 2021
