Mød DFI Dokumentar: Branchemøde for film- og tv-folk i Vestdanmark
Filminstituttets dokumentarafdeling besøger Aarhus torsdag den 4. juni, og vi inviterer branchen til at møde holdet bag afdelingen.
Vi inviterer til branchemøde den 4. juni med besøg af DFIs dokumentarafdeling:
- Mikala Krogh (Dokumentarchef)
- Eva Mulvad (Filmkonsulent, dokumentar)
- Pelle Møller (Filmkonsulent, dokumentar)
- Mira Jargil (Filmkonsulent, dokumentar)
- Julie Linn Milling (Producer, dokumentar)
- Selina Wilken (Producer, dokumentar)
- Lise Saxtrup (Producer, dokumentar)
Desuden deltager Filminstituttets direktør, Tine Fischer, i besøget. Dokumentarafdelingen kommer for at møde den vestdanske branche med fokus på samarbejde, udfordringer og potentialer.
Tid og sted
Torsdag den 4. juni kl. 15.00-17.30 i Studie 2, Filmby Aarhus.
Der er ankomst og kaffe/kage kl. 15.00, kl. 15.30 er der præsentation af dokumentarafdelingen efterfulgt af spørgsmål og dialog, og vi runder af med networking.
Tilmeld dig senest den 1. juni. Vi glæder os til at se jer til en hyggelig eftermiddag. Husk at forberede spørgsmål til dagen.