Mød det lokale filmmiljø: Kasper Rune Larsen

Instruktør og filmskaber Kasper Rune Larsen har – efter eget udsagn – haft en meget standard dansk opvækst i et parcelhuskvarter i udkanten af Vejle, hvor livet levedes i fritiden. Skolen var et nødvendigt onde, der helst skulle overstås hurtigst muligt, så der kunne være tid til at hænge ud med vennerne; spille fodbold, tage på klub… eller eksperimentere med at lave film.

“Jeg fucking hadede alle skoler, jeg har gået i. Den eneste optur, jeg havde i folkeskolen, var, da vi fik et kamera i hånden og kunne skyde film på gamle VHS-bånd. Jeg tror, det er den eneste gang, jeg er blevet efter skoletid. Så det blev en besættelse at få lov til at arbejde med film.”

Kasper blev smidt ud af tre-fire gymnasier, før han i begyndelsen af 2000’erne flyttede til Aarhus. I 2013 startede han på filmuddannelsen Super8, hvor han også hurtigt blev formand. Hans hold tog initiativ til at ændre foreningens og uddannelsens form, så den gik fra at være 2-årig til 3-årig.

Også på Super8 udfordrede Kasper Rune reglerne. I stedet for at lave tre kortfilm, som man normalvis gør, ville han lave én spillefilm. Det blev til den prisvindende debut 'Danmark', som i 2017 fik premiere på Berlinalen.

Efter Super8 boede Kasper en periode i København, og i 2019 besluttede han sammen med sin kæreste og en gruppe venner at flytte i kollektiv på Lolland. Det var her, idéen til hans næste spillefilm, 'Idioten', blev undfanget.

Systemet anerkender ikke mennesker med drømme

“I de små lokalsamfund er de ikke så vant til kunstnere; i hvert fald ikke på deres jobcenter. På Lolland fik jeg sådan en følelse af at være sendt tilbage til oplevelsen af som ung at tale med en studievejleder og blive mødt med en enorm skepsis, når jeg sagde, at jeg gerne ville lave film.

Jeg havde lige lavet en film for ingen penge, som havde fået skønne anmeldelser og blev nomineret til både Bodil- og Robertpriser, og rejst hele verden rundt på festivaler. Og så sidder der et andet menneske og tænker: Stop fooling yourself. Glem den der drøm om at lave film. Hvis ikke du finder et ægte arbejde, så sender vi dig i aktivering på Middelaldercenteret om en måned“.

Den oplevelse gav Kasper en fornemmelse af, hvordan det danske system meget hurtigt dømmer folk ude og ikke anerkender mennesker med drømme.

Kasper Rune Larsens anden spillefilm, 'Idioten', som får biografpremiere den 31. august, handler om to unge mennesker, der kæmper for at forandre deres liv, mens alt omkring dem trækker dem tilbage til deres elendige fortid.

Hovedkaraktererne Tobias og Cille vil forandre deres liv efter misbrugsafvænning og flere års psykisk og fysisk sygdom. Det unge par venter deres første barn, men deres uheldige fortid klæber til dem, og hverken deres omgangskreds eller det system, der skulle hjælpe dem på rette vej, støtter. Tværtimod.

En besværlig – og meningsfuld – metode

Kasper Rune Larsens ambition om at fortælle historier fra miljøer, der ikke ofte er på det store lærred, og om de mindre privilegerede skæbner i vores land, manifesterer sig i hans måde at caste skuespillere på.

“Jeg kan godt lide at arbejde med skuespillere, som ikke er kæmpestore. At finde nogle mennesker, der har en historie, og som ikke har fået opbakning til at realisere sig. Der sker ofte det, at i det øjeblik, du siger til dig selv, at du skal være skuespiller, bliver du enormt selvbevidst om, at du påtager dig en identitet om at være en skuespiller. Jeg synes, det er sjovt at arbejde med mennesker, der ikke påtager sig den identitet.”

Kasper Rune har fundet ud af, at han har meget til fælles med de mennesker, han arbejder sammen med. De deler en fælles historie: At mistrives i skolen, blive smidt ud af gymnasiet, tage på højskole og pludselig føle sig som en del af et fællesskab. Pludselig at møde andre, der skriver bøger eller poesi, maler billeder, spiller musical eller vil lave film.

Spørger man Kasper, om det ikke gør processen mere besværlig at arbejde med uprøvede og uerfarne kræfter i sin proces, er han klar i mælet:

“Jo. Kommercielt er det da meget mere besværligt. Hvis du har store skuespillernavne på, så er det nemmere med distribution, finansiering, PR, publicity og whatever. Men jeg har aldrig tænkt mig at lave film med store skuespillere. Det siger mig ikke noget. Jeg er meget mere fascineret af at observere mennesker. At filme mennesker, der er ubevidste om, hvordan de fremtræder. Som bare er dem selv.”

Det kendetegner generelt Kasper Rune Larsens udviklingsproces og metode, at den er mere åben og intuitiv end andres. 'Idiotens' manus blev udviklet gennem et længere forløb med karakterarbejde gennem workshops og prøveoptagelser med de to hovedpersoner.

Den kvindelige hovedkarakter, Cille, spillet af Sarah Juel Werner, blev sendt i solarium og til fotosession for at få taget barselsbilleder, og Jacob Skyggebjergs karakter Tobias blev endda castet til en tv-optagelse som statist.

“Vi har sat dem i situationer, som kunne forekomme i det menneskes, i deres karakters, liv. Så f.eks. besøgte vi en barber i Stubbekøbing med Jacob i rollen som Tobias. Barberen fik besked på at klippe Jacob som en normal kunde, mens jeg stod lidt væk i et hjørne. Så har de en interaktion. Et rigtigt menneske, der gør sit arbejde. Det kan noget at gå ud og møde virkeligheden med karaktererne. Det kan eksplodere, og virkeligheden påvirker fortællingen og tager det i alle mulige retninger.”

Det store forarbejde samlede Kasper – også ganske utraditionelt – i et manus på tredive sider uden dialog.

“Det kan være svært at få andre med på projektet, fordi det kræver meget tillid og tro på processen. For mig handler det jo primært om temaet og ikke så meget om et manus med en bestemt opbygning eller dramaturgi. Jeg har en fascination for underdogs, og jeg er ekstremt nysgerrig på skæbner. Hvad er det, der gør, at man flytter sig?”

Filmmediet er mere end en politisk pointe

Alle Kasper Rune Larsens store produktioner har netop tematikken om mennesker, der møder modstand, til fælles. Det er derfor nærliggende at spørge Kasper, om hans arbejde er politisk motiveret. Og svaret er ikke helt entydigt:

“For mig er det ikke interessant at lave noget, der er et politisk statement. Jeg vil gerne formidle en følelse og en rejse i livet. Filmmediet fortjener bedre end bare at være en pointe. Jeg vil gerne have, at man oplever et menneske, som møder modstand på flere niveauer. Altså fra venner, fra familie og fra systemet. Så man oplever den eksklusion af folks drømme.

Så der er klart et oplæg til at tale politik, men det er ikke en politisk film. Den er ikke politisk i sit sprog, men der er ligesom et spejl, som gør, at man kan tænke over, hvilke værdier vi vil kæmpe for i det her samfund.”

En ny æra i Aarhus

Kasper Rune Larsen flyttede til Aarhus fra Lolland i 2020 og har arbejdet fra byen – ofte ud af Filmby Aarhus – lige siden.

Lige nu arbejder han på at udvikle og finansiere to store projekter. En tv-serie, som han beskriver som en iværksætterhistorie fra Aarhus, og en spillefilm, der som 'Danmark' og 'Idioten' skildrer livet uden for de store byer og nogle skæbner, man ikke nødvendigvis ser så tit. Dog forventer han genremæssigt at gå væk fra den socialrealistiske stil.

“Filmen er en komedie-thriller. Den vender klimapolitikken og klimakrisen på hovedet og er mere farverig og dramatisk end mine tidligere værker.”

Selvom Kasper er glad for sit arbejdsliv og de arbejdsrelationer, han har i byen, er der alligevel noget særligt ved filmmiljøet i byen, som han har lagt mærke til.

“Jeg synes altid, at Aarhus har haft det problem, at der er fucking mange ressourcer, men der er fandeme også mange, der skrider. Man skal blive bedre til at samle sig omkring en lokal identitet og finde stolthed i den. Vi skal kæmpe for at skabe en æra og en historie i Aarhus. For eksempel ved at tale mere sammen og dele visioner på tværs.”

Og det er måske netop en særlig Aarhus-identitet, som Kasper Rune Larsen er garant for. I hvert fald er han ganske klar, når man spørger ind til hans fremtid i filmbranchen.

“Jeg tror altid, jeg vil have lysten til at hive mennesker frem, som ikke er set på lærredet før. Det skaber en bro mellem fiktion og virkelighed. Og gode film er jo en refleksion af livet.”