Sådan søger du

Når du søger støtte hos Den vestdanske Filmpulje skal det altid ske gennem vores ansøgningsportal.

Du får adgang til ansøgningsportalen ved at logge ind med din NemID medarbejdersignatur, som er tilknyttet virksomhedens CVR-nr. Du skal gennem virksomheden have adgang til en digital medarbejdersignatur, som kan bestilles her.

Hvis du ikke søger på vegne af en virksomhed skal du bruge dit personlige NemID. Det er vigtigt, at det er den økonomisk ansvarlige kontaktperson, der opretter ansøgningen.

Ansøgningsportalen vil som hovedregel være åben for at modtage ansøgninger 14 dage op til en ansøgningsfrist. Når ansøgningsfristen udløber, lukker adgangen til puljen i ansøgningsportalen automatisk.

Se mere om ansøgningsportalen, adgang, procedure og gode råd her.

I øvrigt henvises til Den Vestdanske Filmpuljes vilkår for støtte.