Skip to content

Krølle Bølle

Spillefilmen Krølle Bølle vækker den velkendte fortælling om den bornholmske trold til live med en blanding af animation og live-action. Historien bliver filmatiseret med afsæt i Ludvig Mahlers billedbog fra 1946, som handler om Krølle Bølle, der bor med sin familie under jorden på det nordligste Bornholm. Hele troldesamfundet holder sig under jorden, da livet oppe er farligt for trolde. Men en dag begynder det at buldre igennem troldegangene, og noget truer dem fra oven.

Jan Rahbek instruerer filmen, som han selv har været med til at skrive manuskript til sammen med Philip LaZebnik, Søren Frellesen og Toke Westmark Steensen. Nina Lyng producerer for Nepenthe Film. Med støtte fra Den Vestdanske Filmpulje bliver animationsdelen skabt i Viborg hos animationsstudiet Hydralab, og aarhusianske WiredFly med speciale i stop-motion står for at bygge håndlavede dukker til titelfiguren og hans trollevenner.

Filmen er desuden støttet af Det Danske Filminstitut, DR, Sola Media, Den Vestdanske Filmpulje, NFTF, Bornholms Brand og Brdr. E., S. & A. Larsens. Scanbox Entertainment er distributør.

Rasmus Botoft kan opleves i rollen som Ole, og Ava Elisabeth Knox Martin spiller rollen som Trine i live-action scenerne over jorden. Under jorden lægger en række kendte skuespillere stemmer til det store troldegalleri, blandt andre Carl Løber Roliggaard, Dagmar Celinder Norrbom, Kjeld Nørgaard, Troels Malling, Ellen Hillingsø, Mille Lehfeldt og Hadi Ka-Koush.

Facts

Jan Rahbek
Nepenthe Film
Nina Lyng
2026
Den Vestdanske Filmpulje

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Få beskeder om ansøgningsrunder, calls, nyheder, events og meget andet.