Skip to content

Frygten for tristhed

Kortfilmen FRYGTEN FOR TRISTHED foregår i en nær fremtid, hvor Danmark er røget langt ned på listen over verdens lykkeligste lande. De nyeste rapporter viser, at mænd er problemet, fordi deres mentale helbred trækker nationens lykkeniveau i bund. Som en løsning på problemet har regeringen oprettet såkaldte lykkecentre, der skal kurere mænd for tristhed. På lykkecentrene viser den hurtigste og mest effektive metode sig at være at lære mænd at undertrykke tristhed. For hvorfor lade sig tynge af følelser, når man kan lære at sige: “Det er bare livet”? Journalisten Søren og hans praktikant Adam får eksklusiv adgang til at dokumentere Tristvildecenterets effektive metoder – en farlig opgave for tristhed har det med at smitte.

Alexander Rahnami Mannstaedt har instrueret kortfilmen, som han har skrevet manuskript til sammen med Adrian Kirk Ejsing. Puk Lodahl Eisenhardt og Alexander Stengård Frank har produceret filmen for Gotfat Productions under det årlige Kortfilm Call hos Den Vestdanske Filmpulje og Filmværksted Aarhus i 2024.

Facts

Alexander Rahnami Mannstaedt
Gotfat Productions
Puk Lodahl Eisenhardt og Alexander Stengård Frank
2025

Filmplakater

Den Vestdanske Filmpulje

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Få beskeder om ansøgningsrunder, calls, nyheder, events og meget andet.