Temamøde om filmstøtte i Aalborg

Sale1Indbydelse til temamøde i Aalborg om filmstøtte og støtte til medieprojekter.

18. juni 2013 kl. 13.30 – 16.00

i Biffen i Nordkraft, sal B, Teglgårds Plads 1, Aalborg.

Bag mødet står Aalborg Kommunes Skole- og Kulturforvaltning, der gerne vil medvirke til at understøtte væksten i det lokale erhvervsmiljø omkring kreative film- og medieprojekter – til gavn for kulturliv, arbejdspladser og turisme.

Målgruppen er repræsentanter for virksomheder og andre aktive i det kreative lokale miljø omkring film og medieproduktioner, særligt i Aalborg-området.

Program
Velkomst v/ kultur- og fritidschef Lis Rom Andersen, Kultur- og Fritidsafdelingen

Orientering om støtteordninger og mulighed for at stille spørgsmål:

Den Vestdanske Filmpulje v/ Steen Risom
Aalborg Kommune er medlem af Den Vestdanske Filmpulje fra og med i år, hvilket giver det lokale filmmiljø nye muligheder for at søge støtte til manuskript, udvikling og produktion.

EU´s MEDIA-program v/ Ditte Cohn, MEDIA Desk Danmark
På vej mod et kreativt Europa – EU-støtte til film og spil nu og i fremtiden

Shareplay v/ Kristian Bang Nørgaard og Mads Bang Pedersen
Shareplay Fonden støtter udvikling af projekter og gode ideer, som kombinerer kreativitet, teknologi og innovation, på tværs af medier og brancher.

New Danish Screen v/ Marie Schmidt Olesen, Det Danske Filminstitut
New Danish Screen støtter videreudvikling af talenter, blandt andet via støtte til udvikling og produktion af dokumentar- og fiktionsfilmprojekter. Marie Schmidt Olesen orienterer også kort om andre støttemuligheder under Det Danske Filminstitut.

Debat om ideer til, hvordan film- og medievirksomheder kan samarbejde om at skabe mere vækst i branchen lokalt:
Første debatindlæg v/ Anders Skotlander, Oscar Film

Tilmelding

Tilmelding er nødvendig og skal ske senest 12. juni 2013 kl. 12.00 på mail til Tina M. Pedersen, tip-kultur@aalborg.dk

Oplys venligst navne, mailadresser og arbejdssteder på dem, du tilmelder.