Jysk filmselskab nomineret til en Oscar

OscarKampen om en Oscar for bedste animerede spillefilm står mellem Disney og et lille jysk animationsstudie i Viborg.

Med filmen ”Song of the Sea” er det jyske animationsstudie Nørlum nomineret i konkurrence med internationale selskaber som Disney og DreamWorks. For Den Vestdanske Filmpulje, som har støttet filmen, er det en foreløbig kulmination i en satsning på international coproduktion af animation.

”Jeg er rigtig stolt af, at et jysk filmselskab kan bide skeer med de allerstørste. I Den Vestdanske Filmpulje understøtter udviklingen af den jyske filmbranche ved blandt andet at sikre internationale samarbejder. Et stort tillykke herfra,” siger Rabih Azad-Ahmad, formand for Den Vestdanske Filmpuljes bestyrelse og rådmand for Kultur og borgerservice i Aarhus.

Filmen er en international coproduktion. Animationen er lavet i Viborg, mens andre dele af filmen er lavet i Irland. Instruktør er irske Tomm Moore, der tidligere har været nomineret for filmen ”Brendan – The Secret of Kells”.

”I Den Vestdanske Filmpulje er vi rigtig glade for at satsningen på international coproduktion viser, at vores talenter kan være med blandt de bedste,” siger Carsten Holst, chef for Den Vestdanske Filmpulje.

Viborg Kommune ser vi ikke bare animation som underholdning og fortællinger til børn, men også som moderne, borgerinddragende og demokratisk kommunikation. Selskabet Nørlum udspringer af animationsmiljøet i Viborg og har været en del af væksthuset Arsenalet.

Øvrige nominerede til bedste animationsspillefilm (Best Animated Feature):

Big Hero 6 – Walt Disney Animation Studios – USA
The Boxtrolls (Æsketroldene) – Laika Entertainment – USA
How to Train your Dragon (sådan træner du din drage) – DreamWorks animation – USA
The Tale of the Princess Kaguya – Studio Ghibli – japansk

I Danmark er filmen også støttet af af Det Danske Filminstitut. Filmen har dansk premiere den 19. februar.

Besøg Nørlum her.

Og læs mere om Viborgs animationsstrategi her.