Filmaftalens regionale midler

En del af Filmaftalens regionale midler er fra 2015 -2018 lagt ud til de regionale filmfonde FilmFyn og Den Vestdanske Filmpulje.

Formål
Midlerne skal styrke Den Vestdanske Filmpuljes arbejde for at sikre fortællinger fra hele landet og understøtte udviklingen af det regionale produktionsmiljø.

Hvilke film?
Spillefilm, kortfilm og dokumentarfilm, der har modtaget produktionsstøtte fra DFI og som samtidig modtager produktionsstøtte fra Den Vestdanske Filmpulje.

Ansøgning
Midlerne kan ikke ansøges særskilt.

Midlerne udmøntes i forbindelse med ansøgning om produktionsstøtte hos Den Vestdanske Filmpulje. Det er Filmpuljen, der fastsætter fordelingen mellem de ordinære DVF-midler og Filmaftales midler, når et projekt modtager støtte.

Støtte fra Filmaftalens regionale midler vil være specificeret i støttetilsagnet sammen med støtten fra Den Vestdanske Filmpulje.

Særlige vilkår for støtten
Når støtten til et projekt indeholder midler fra Filmaftalen gælder Den Vestdanske Filmpuljes vilkår for støtte, samt nedenstående:

  • Der skal aflægges et revideret produktionsregnskab for hele projektet. Regnskabet skal indeholde samme poster som det godkendte budget, og budgettallene skal anføres til sammenligning.
  • Tilskud fra Den Vestdanske Filmpulje og tilskud fra Filmaftalens regionalmidler tildelt af Den Vestdanske Filmpulje skal fremgå i særskilte poster i det reviderede regnskab.
  • Det reviderede regnskab skal indeholde en opgørelse af omkostninger afholdt i Den Vestdanske Filmpuljes område. Hovedpostniveau, detaljer på forlangende.
  • Under omkostninger afholdt i Den Vestdanske Filmpuljes område (spend) kan medregnes alle udgifter i forbindelse med produktion af filmen, der er afholdt hos virksomheder og personer med CVR- / folkeregisteradresse i Den Vestdanske Filmpuljes område. Contingency/usikkerhedsmargin medregnes ikke. Medlemsområdet fremgår her.
  • Revisionen skal overholde den gældende revisionsinstruks fra Det Danske Filminstitut, herunder reglerne om forvaltningsrevision.
  • Regnskabet skal indeholde en ledelses- og revisionspåtegning der bekræfter, at Filmaftalens regionalmidler er anvendt til deres formål.