Danmark

Danmark er udtaget til programmet Generation 14plus ved Berlin Filmfestival 2018.

Filmens hovedperson Norge er en slacker-type, som flyder rundt mellem provinsens boligblokke med en joint og et spørgsmål på læben: Hvordan overlever vi provinsen? Han drømmer om at flytte væk. En anden by, et andet land. Men der sker ikke en skid. Josephine dumper ind i Norges liv og fortæller, at hun er gravid med hans barn. Norge har glemt alt om Josephine og den ’irriterende lille motherfucker’ hægter sig på hans liv. Tilbage står Norge med hænderne i skridtet og en følelse af håbløshed, men Josephine bliver alligevel det, der får Norge videre i livet.

Facts

Instruktør: Kasper Rune
Produktionsselskab: Radiator Film ApS
Producer: Henrik Underbjerg, Stefan Frost, Martin Fugl Chabert
Premiere år: 2017
Længde: 90 min.
Flere facts: Det Danske Filminstitut