2,5 million fra licensmidlerne til Den Vestdanske Filmpulje

Film skal også produceres i Jylland. Det er en vigtig grund til, at 2,5 mio. kroner af de overskydende licensmidler for første gang går direkte til Den Vestdanske Filmpulje.

Chef for Den Vestdanske Filmpulje Carsten Holst ser den ekstra bevilling som et ekstra varmt skuldreklap til det arbejde, der er gennemført de senere år.

“Pengene gør, at vi kan optage endnu flere spillefilm i områder, der normalt aldrig får besøg af et filmhold,” siger Carsten Holst.

Resultaterne for 2017 lover godt. Her har filmen “Dræberen fra Nibe” allerede høstet mere end 250.000 solgte billetter siden premieren den 12. januar, og det er den slags succeser, Carsten Holst vil gøre sit bedste for præsentere igen.

De ekstra 2,5 mio. kroner skal være brugt inden udgangen af 2018, så arbejdet med at udvælge de filmprojekter, der får støtte, er allerede igangsat.

“Vi skal fortælle historier så publikum går i biografen og ser film – og vi skal samtidig sikre os, at vi viser det liv, der bliver levet uden for København. Det er derfor Den Vestdanske Filmpulje eksisterer,” siger han.

Fakta om bevillingen: